Lånesvindel: genkend falske långivere, beskyt dit MitID og opret en kreditadvarsel
Falske långivere, forudbetalte gebyrer og MitID-svindel. Se advarselstegnene, hvordan du tjekker en långiver og opretter en kreditadvarsel.
De mest udbredte former for lånesvindel følger nogle få mønstre. Du bliver bedt om at betale et gebyr på forhånd for at få et lån udbetalt. Du får tilbudt et "garanteret lån" eller "lån trods RKI". Eller nogen beder dig om at godkende noget med MitID eller sende billeder af dit ID. En lovlig långiver i Danmark har tilladelse fra Finanstilsynet og tager aldrig betaling, før du får lånet. Du kan beskytte dig mod, at andre optager lån i dit navn, ved at oprette en kreditadvarsel i CPR via borger.dk. Er du blevet snydt, så spær dit MitID, kontakt din bank med det samme, og anmeld forholdet til politiet.
Guiden hører under de typiske fejl ved forbrugslån og de officielle kilder.
Advarselstegn ved et lånetilbud
| Advarselstegn | Hvorfor det er mistænkeligt |
|---|---|
| Gebyr, forsikring eller "depositum" skal betales, før lånet udbetales | Seriøse långivere trækker evt. gebyrer i lånet eller opkræver dem efter aftalen |
| "Garanteret lån" uden kreditvurdering | Kreditvurdering er lovpligtig efter kreditaftalelovens § 7 c |
| "Lån trods RKI" eller "vi ser bort fra din gæld" | Fra 20. november 2026 må reklamer ikke sige, at registreringer har lille eller ingen betydning; tilbuddene er ofte svindel |
| Kontakt via sociale medier, sms eller beskedapps fra en privatperson | Lovlige långivere har en virksomhedsidentitet og en tilladelse, du kan tjekke |
| Krav om at godkende med MitID for en anden eller dele koder | MitID må aldrig bruges på andres vegne |
| Pres for at handle hurtigt | Du har ret til at læse vilkårene og en fortrydelsesret på 14 dage |
| Hjemmeside, der ligner en kendt bank, men med en anden adresse | Falske kopier af kendte virksomheder er udbredt |
| Ingen ÅOP, ingen kreditaftale, ingen oplysningsskema | Lovpligtige oplysninger efter kreditaftaleloven mangler |
Sådan tjekker du en långiver på 5 minutter
- Søg i Finanstilsynets register efter virksomhedens navn. Banker og forbrugslånsvirksomheder skal have tilladelse. Finanstilsynet skal også offentliggøre navne på virksomheder, der driver forbrugslånsvirksomhed uden tilladelse (§ 22 i lov om forbrugslånsvirksomheder).
- Tjek CVR-nummeret på virk.dk og sammenlign navn og adresse med hjemmesiden.
- Skriv selv adressen på långiverens hjemmeside i browseren i stedet for at klikke på links i beskeder.
- Læs oplysningsskemaet. Der skal stå ÅOP, samlet beløb og din fortrydelsesret.
- Betal aldrig noget på forhånd.
Kreditadvarsel: beskyttelse mod lån i dit navn
En kreditadvarsel er en markering i CPR. Den signalerer til banker og andre långivere, at de skal være ekstra omhyggelige med at kontrollere din identitet, før de giver kredit. Du opretter den på borger.dk med MitID under selvbetjeningen for kreditadvarsel. Du kan selv fjerne den igen samme sted. Ifølge sikkerdigital.dk er det frivilligt for virksomhederne at tjekke registeret, men mange gør det, fx før de udbyder forbrugslån. En kreditadvarsel kan også gøre det lidt mere besværligt for dig selv at få et lån hurtigt.
| Hvornår kreditadvarsel giver mening | Bemærkning |
|---|---|
| Du har mistet dit pas, kørekort eller sundhedskort | Andre kan forsøge at bruge dine oplysninger |
| Du har været udsat for phishing eller svindelopkald | Brug den sammen med spærring af MitID |
| Du vil forebygge identitetstyveri generelt | Du kan fjerne den igen, når du selv skal låne |
Hvis uheldet er sket
- Spær dit MitID med det samme via MitID's hjemmeside eller telefonsupport, hvis du har givet nogen adgang.
- Ring til din bank og bed om at få blokeret konti og kort, hvis der er risiko for misbrug.
- Opret en kreditadvarsel på borger.dk.
- Anmeld til politiet. Gem beskeder, kontonumre, telefonnumre og skærmbilleder.
- Kontakt långiveren, hvis der er optaget lån i dit navn. Gør skriftligt indsigelse mod aftalen.
- Bed om indsigt hos RKI og Debitor Registret, så du kan se, om der er registreret gæld, du ikke kender. Se guiden om RKI og Debitor Registret.
Regneeksempel: hvad et "forudbetalt gebyr" koster
Illustrativt eksempel. Du får tilbudt 75.000 kr. "trods RKI" mod et gebyr på 2.500 kr. for "behandling". Efter betalingen kommer der et krav om 3.000 kr. til en "forsikring" og derefter 1.500 kr. til "tinglysning". Du har nu betalt 7.000 kr., og der kommer aldrig noget lån. Et lovligt forbrugslån kræver ingen af disse betalinger på forhånd. Er der en gebyrbelastning, står den i oplysningsskemaet og indgår i ÅOP. Se guiden om gebyrer.
Når "lånet" er et køb nu – betal senere
Falske webshops kan tilbyde afbetaling for at få dine oplysninger. Køb kun hos kendte forhandlere. Fra 20. november 2026 bliver flere køb nu – betal senere-løsninger omfattet af kreditaftaleloven. Det giver mere information, men beskytter ikke mod falske butikker. Se de nye regler fra 20. november 2026.
Ofte stillede spørgsmål
Kan en bank bede mig om at godkende noget med MitID i telefonen?
Din bank beder dig ikke om at godkende ukendte anmodninger, fordi en medarbejder ringer. Læg på, og ring selv til banken på det nummer, der står på bankens hjemmeside.
Hæfter jeg for et lån, som en anden har optaget i mit navn?
Det afhænger af omstændighederne, fx om du selv har godkendt med MitID. Gør straks indsigelse over for långiveren, og anmeld til politiet. Søg juridisk rådgivning, hvis långiveren fastholder kravet.
Koster det noget at oprette en kreditadvarsel?
Sikkerdigital.dk nævner ingen pris. Du opretter den selv på borger.dk.
Hvordan melder jeg en falsk långiver?
Anmeld til politiet. Du kan også orientere Finanstilsynet om udbydere uden tilladelse.
Kilder
- Finanstilsynet – virksomhedsregister og advarsler om uautoriserede udbydere
- borger.dk – opret eller fjern en kreditadvarsel
- Sikker Digital – råd om identitetstyveri og kreditadvarsel
- MitID – spærring af MitID
- Politiet – anmeldelse af svindel
