RKI og Debitor Registret: hvornår bliver man registreret, og hvordan kommer man ud igen?
Hvornår må du registreres i RKI eller Debitor Registret? Se kravet om 1.000 kr., 5-årsreglen, indsigt, sletning og betydningen for lån.
RKI og Debitor Registret er kreditoplysningsbureauer. De registrerer oplysninger om forfalden gæld og videregiver dem til virksomheder, der abonnerer på oplysningerne, fx banker og forbrugslånsvirksomheder. Reglerne står i databeskyttelseslovens §§ 19–21. Et bureau skal have tilladelse fra Datatilsynet. En kreditor kan kun få dig registreret for gæld til samme kreditor på mere end 1.000 kr., og kun hvis du enten har erkendt gælden skriftligt, eller kreditor har taget retslige skridt, fx en sag i retten eller fogedretten. Oplysninger, der taler imod din kreditværdighed, må som hovedregel ikke behandles, når de er mere end 5 år gamle. En registrering betyder i praksis, at du får afslag på de fleste lån.
Guiden hører under de typiske fejl ved forbrugslån og de officielle kilder.
Reglerne kort fortalt
| Regel | Indhold | Paragraf |
|---|---|---|
| Tilladelse | Kreditoplysningsbureauer skal have tilladelse fra Datatilsynet | Databeskyttelsesloven § 19 |
| Relevante oplysninger | Kun oplysninger af betydning for økonomisk soliditet og kreditværdighed | § 20, stk. 1 |
| Følsomme oplysninger | Bureauet må ikke behandle fx helbredsoplysninger eller oplysninger om straffedomme | § 20, stk. 2 |
| 5-årsreglen | Negative oplysninger ældre end 5 år må ikke behandles, medmindre de åbenbart er af afgørende betydning | § 20, stk. 3 |
| Betingelser for gæld | Over 1.000 kr. til samme kreditor og enten skriftlig erkendelse eller retslige skridt; eller oplysninger fra Statstidende eller en offentlig myndighed | § 21, stk. 3 |
| Gældssanering | Oplysninger om endeligt godkendt gældssanering må ikke videregives | § 21, stk. 3 |
| Offentlig gæld | Kan bl.a. videregives, når samlet forfalden gæld hos samme inddrivelsesmyndighed overstiger 7.500 kr.; du skal have skriftlig besked mindst 4 uger før, og der sker ingen videregivelse, hvis du betaler eller overholder en afdragsordning | §§ 15–17 |
Kilde: databeskyttelsesloven, LBK nr. 289 af 8. marts 2024, på Retsinformation.
Hvem driver registrene?
RKI drives af kreditoplysningsbureauet Experian. På experian.dk kan du via "Er jeg i RKI?" se, hvordan du tjekker din egen registrering. Debitor Registret er et andet bureau. Der kan være flere bureauer med tilladelse, og en långiver kan bruge et eller flere af dem. En registrering hos ét bureau betyder ikke automatisk, at du står hos et andet. Datatilsynet har oversigt over tilladelser og fører tilsyn med bureauerne.
Sådan finder du ud af, om du er registreret
- Bed om indsigt hos bureauet efter databeskyttelsesforordningens artikel 15. Det er som udgangspunkt gratis. Bureauet skal svare inden for en måned, som kan forlænges i særlige tilfælde.
- Tjek oplysningerne. Hvem er kreditor, hvilket beløb, og hvornår er gælden registreret?
- Hold oplysningerne op mod reglerne. Var gælden over 1.000 kr. til samme kreditor? Havde du erkendt den skriftligt, eller var der taget retslige skridt? Er oplysningen mere end 5 år gammel?
Får du afslag på et lån på grund af et opslag i en database, skal långiveren straks og gratis fortælle dig resultatet og hvilken database, der er brugt (kreditaftalelovens § 7 c, stk. 3). Se guiden om afslag.
Sådan kommer du ud af registret
| Situation | Hvad du gør |
|---|---|
| Gælden er betalt | Få en kvittering eller saldoopgørelse fra kreditor. Bed kreditor om at få registreringen slettet, og send dokumentationen til bureauet. |
| Gælden er forkert, eller beløbet passer ikke | Gør skriftlig indsigelse til kreditor og bureauet, og bed om berigtigelse eller sletning efter databeskyttelsesforordningen. |
| Betingelserne var ikke opfyldt (fx under 1.000 kr. eller ingen erkendelse/retslige skridt) | Bed bureauet om sletning med henvisning til databeskyttelseslovens § 21, stk. 3. |
| Oplysningen er mere end 5 år gammel | Bed om sletning med henvisning til § 20, stk. 3. |
| Bureauet afviser | Klag til Datatilsynet. |
Regneeksempel: hvordan en lille gæld kan blive til en registrering
Illustrativt eksempel. En regning på 850 kr. bliver ikke betalt. Med tre rykkere à 100 kr. (højst 3 rykkere efter rentelovens § 9 b) og et inkassogebyr på 100 kr. er kravet nu 1.250 kr. plus morarente. Har du skrevet under på en erkendelse af gælden, eller sender kreditor sagen til retten, kan gælden blive registreret. Det sker, selv om den oprindelige regning var under 1.000 kr. Om rykkergebyrer og renter tæller med i 1.000 kr.-grænsen, afhænger af, hvordan kravet opgøres. Spørg Datatilsynet eller en rådgiver, hvis du er i tvivl. Det sikreste er at reagere på første rykker.
Lån mens du er registreret
- De fleste seriøse långivere afslår, fordi registreringen taler imod din kreditværdighed.
- Tilbud om "lån trods RKI" er ofte svindel eller lån med meget dårlige vilkår. Se guiden om lånesvindel.
- Fra 20. november 2026 må reklamer for kredit ikke sige, at registreret kredit i databaser har meget lidt eller ingen betydning (markedsføringslovens nye § 11 d).
- Brug tiden på at få styr på gælden: lav aftaler med kreditorerne, og søg gratis gældsrådgivning. Se guiden om betalingsproblemer.
Ofte stillede spørgsmål
Får jeg besked, når jeg bliver registreret?
Efter databeskyttelsesforordningen skal du som udgangspunkt have oplysning om behandlingen. Har du ikke fået besked, så bed om indsigt hos bureauet.
Forsvinder registreringen automatisk efter 5 år?
Negative oplysninger, der er ældre end 5 år, må som hovedregel ikke behandles. Selve gælden forsvinder dog ikke af den grund. Den kan stadig skyldes, medmindre den er forældet eller eftergivet.
Kan jeg få et lån fra min egen bank, selv om jeg står i RKI?
Det er op til banken efter en kreditvurdering. Nogle banker kan i særlige tilfælde hjælpe eksisterende kunder med en ordning, fx et lån, der samler og afvikler gælden. Spørg din bank.
Bliver jeg registreret, hvis jeg fortryder et lån?
Nej, ikke hvis du betaler tilbage til tiden. Se guiden om fortrydelsesret.
Kilder
- Retsinformation – databeskyttelseslovens §§ 19–21 og rentelovens § 9 b
- Datatilsynet – tilladelser til og klager over kreditoplysningsbureauer
- forbrug.dk – rykkere, inkasso og registrering
- Gældsstyrelsen – gæld til det offentlige
