Kreditvurdering af forbrugslån: hvad långiveren tjekker, og hvordan rådighedsbeløbet regnes
Långiveren skal vurdere din kreditværdighed efter kreditaftalelovens § 7 c. Se hvad der indgår, hvordan rådighedsbeløbet beregnes, og hvad du selv kan gøre.
Før du kan få et forbrugslån, skal långiveren efter kreditaftalelovens § 7 c vurdere din kreditværdighed. Vurderingen skal bygge på fyldestgørende oplysninger fra dig og, hvor det er nødvendigt, fra relevante databaser som RKI. Formålet er at finde ud af, om du kan betale renter og afdrag, og ikke kun om långiveren risikerer et tab. Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har i vejledning nr. 10137 af 24. november 2025 slået fast, at långiveren skal beregne dit rådighedsbeløb. Det gælder for alle lån, uanset størrelse.
Guiden hører under overblikket over forbrugslån, ÅOP og krav.
Hvad indgår i kreditvurderingen?
Vejledningen beskriver rådighedsbeløbet som dine indtægter minus dine faste udgifter. Långiveren bør bruge din nettoindkomst, altså det beløb, du får udbetalt. Faste udgifter er de tilbagevendende udgifter, du har forpligtet dig til.
| Område | Eksempler fra Finanstilsynets vejledning | Typisk dokumentation |
|---|---|---|
| Indtægter | Løn efter skat, pension, overførselsindkomst | Lønsedler, oplysninger fra Skattestyrelsen (fx via eSkat-data), kontoudtog |
| Bolig | Husleje, boliglån, ejer- eller andelsforening, varme, vand, el | Lejekontrakt, budget, kontoudtog |
| Gæld | Andre lån, kassekreditter, kreditkort | Aftaler, opgørelser, kreditoplysninger |
| Forsikringer og transport | Forsikringer, billån, benzin, offentlig transport | Kontoudtog, budget |
| Andre faste udgifter | Internet, telefon, medicin, fagforening, a-kasse, børnebidrag, institution | Kontoudtog, egne oplysninger |
| Registreringer | RKI, Debitor Registret | Opslag hos kreditoplysningsbureau |
Har du en ægtefælle eller samlever, må långiveren kun regne med partnerens indkomst, hvis I låner sammen og hæfter solidarisk. Långiveren må heller ikke uden videre gå ud fra, at I deler udgifterne ligeligt. Ved variabel rente skal din økonomi kunne tåle en vis rentestigning. Kan du vælge mellem flere afdragsprofiler, skal vurderingen tage udgangspunkt i den højeste ydelse.
Regneeksempel: dit rådighedsbeløb
Illustrativt eksempel. En enlig uden børn i en lejebolig. Alle tal er eksempler.
| Post | Pr. måned |
|---|---|
| Løn efter skat | 23.500 kr. |
| Husleje inkl. varme | − 7.800 kr. |
| El, internet, telefon | − 900 kr. |
| Forsikringer | − 450 kr. |
| Transport | − 1.200 kr. |
| A-kasse og fagforening | − 750 kr. |
| Afdrag på eksisterende billån | − 2.100 kr. |
| Rådighedsbeløb før nyt lån | 10.300 kr. |
| Ydelse på nyt lån (50.000 kr., 5 år, 9,9 %) | − ca. 1.060 kr. |
| Rådighedsbeløb efter nyt lån | ca. 9.240 kr. |
Rådighedsbeløbet skal dække mad, tøj, fritid og uforudsete udgifter. Långiveren vurderer selv, om beløbet er tilstrækkeligt. Mange bruger interne minimumsbeløb. En landsretsdom fra 2024 om en banks kreditvurdering slog fast, at det er i orden at bruge standardiserede minimumsbeløb. Der skal dog også foretages en individuel vurdering af, om du konkret kan betale. Dommen er omtalt i Finanstilsynets vejledning.
Hvorfor RKI næsten altid betyder afslag
En registrering i et kreditoplysningsbureau viser, at du har en forfalden gæld, som du har erkendt, eller som kreditor har taget retslige skridt for at inddrive. Det taler stærkt imod kreditværdighed. De fleste banker og forbrugslånsvirksomheder afslår derfor ansøgninger fra registrerede personer. Får du afslag på baggrund af et databaseopslag, skal långiveren straks og gratis fortælle dig resultatet og hvilken database, der er brugt (§ 7 c, stk. 3). Se guiden om RKI og Debitor Registret og guiden om afslag.
Sådan forbereder du dig
- Lav dit eget budget først. Brug de samme poster som i tabellen. Er dit rådighedsbeløb lavt, er lånet sandsynligvis en dårlig idé, også selv om du får ja.
- Søg om det beløb, du har brug for. Et større beløb end nødvendigt giver højere ydelse og kan føre til afslag.
- Vælg en løbetid, du kan holde. Kortere løbetid er billigere i alt, men giver højere ydelse. Se regneeksemplerne for 50.000 kr..
- Giv korrekte oplysninger. Forkerte oplysninger kan give et lån, du ikke har råd til.
- Søg ikke mange steder på samme dag uden at sammenligne. Brug hellere en sammenlignelig forespørgsel med samme beløb og løbetid til to eller tre långivere. Se tjeklisten før du låner.
Hvad ændrer sig fra 20. november 2026?
Med lov nr. 1322 af 20. november 2025 bliver § 7 c skrevet om. Fra 20. november 2026 skal långiveren foretage en grundig vurdering på grundlag af relevante og korrekte oplysninger om indtægter, udgifter og andre økonomiske forhold. Kreditten må kun stilles til rådighed, hvis vurderingen viser, at forpligtelserne sandsynligvis vil blive opfyldt. Bruges der automatisk behandling, har du ret til menneskelig indgriben. Du kan bede om en forklaring og om en ny vurdering. Ved afslag skal långiveren straks give besked og, hvor det er relevant, henvise til gældsrådgivning. Se de nye regler fra 20. november 2026.
Ofte stillede spørgsmål
Skal långiveren kreditvurdere mig ved et lille lån?
Ja. Pligten gælder uanset kreditbeløbets størrelse. Hvor mange oplysninger der kræves, kan dog afhænge af lånets størrelse og ydelse.
Må långiveren hente mine skatteoplysninger?
Mange långivere beder dig give samtykke til at hente indkomstoplysninger digitalt. Det er en frivillig måde at dokumentere din indkomst på. Alternativt kan du sende lønsedler eller kontoudtog.
Påvirker en kreditvurdering min mulighed for at få lån senere?
En kreditvurdering er ikke i sig selv en betalingsanmærkning. Det, der registreres som anmærkning i fx RKI, er forfalden gæld efter reglerne i databeskyttelsesloven. Mange ansøgninger på kort tid kan dog få långivere til at spørge ind til, hvorfor du søger flere steder.
Kan jeg klage over et afslag?
Långiveren har ikke pligt til at give dig et lån. Du kan klage, hvis afslaget bygger på forkerte oplysninger, fx en fejlagtig registrering.
Kilder
- Retsinformation – kreditaftalelovens § 7 c, lov om forbrugslånsvirksomheder § 9 og vejledning nr. 10137 af 24. november 2025 om kreditværdighedsvurdering
- Finanstilsynet – tilsyn med kreditværdighedsvurderinger
- Forbrugerombudsmanden – medudgiver af vejledningen
- Datatilsynet – regler for kreditoplysningsbureauer
